Vagn Bregnhoved fylder 100 år, onsdag 14. februar 2024.
ØSTBIRK - Vagn Andersen blev født på en statshusmandsejendom lidt uden for Give i 1924. Den generelle krise i landbruget i 1930erne betød, at familien måtte opgive landbruget i 1935, hvor familien flyttede til Give.
Af Jens Glavind
Efter 7 års skolegang blev Vagn Andersen mælkedreng hos sin onkel i Give, og det betød, at han kom tilbage til skolen i det store frikvarter for at sælge mælk, og også det lokale teglværk nød godt af den unge mælkedrengs besøg i middagspausen. Efter et halvt års tid kom Vagn Andersen ud at tjene på forskellige gårde herunder en afstikker til Sjælland i Brøndby Vester, men lønnen var beskeden og derfor besluttede han sig for at gå i lære som smed i Smidstrup ved Vejle. Her ventede 4 ½ års læretid, og da der samtidig skulle aftjenes 11 måneders værnepligt, var Vagn en ”halvgammel” svend da han endelig stod med svendebrevet i hånden.
Læretiden i Smidstrup husker Vagn Andersen som god og tryg, og særligt beboelsen over smedeværkstedet var i de kolde måneder et godt og varmt sted at opholde sig. Der var altid unge mennesker på besøg, og en af dem der kom i huset, var en pige ved navn Marie, der tjente i nabobyen. Vagn og Marie blev hurtigt glade for hinanden, og det har nu varet ved så længe, at de for to år siden kunne fejre Jernbryllup.
I starten af karrieren var det hovedsageligt arbejdet som vogn- og beslagsmed der var hovedbeskæftigelsen, men med traktorernes indtog gik man mere over til at lave traditionelt vvs-arbejde erindrer Vagn.
Købte smedje i Østbirk
I 1952 hvor Marie og Vagn Andersen giftede sig, arbejdede han som smedesvend i Funder. Da parret erfarede at der var mulighed for at købe en billig smedeforretning i Østbirk slog de til, og købte i 1953 Hans Enevold Børge Hansens smedeforretning på hjørnet af Storegade 23 og Kirkegade. Smedjen havde indtil overtagelsen beskæftiget sig med det traditionelle grovsmedearbejde (beslag, hjulfælge, landbrugsredskaber mv.), men snart helligede Vagn Andersen sig det mere moderne smedearbejde, hvor også reparation af landbrugsmaskiner kom til at fylde en del. Da familien flyttede til Østbirk var man i færd med at lave ny kloakering i byen, og det bevirkede at stort set alle små spisekamre rundt omkring i byens huse skulle ombygges så man fik toiletter, og det var med til at danne grunden for at der kunne opbygges en god og solid forretning, hvor kundekredsen hurtigt blev større.
Starten i Østbirk var dog beskeden, og al færdsel ud til kunderne foregik til bens eller på cykel. Således var det ikke ualmindeligt at se den unge smedemester på cykel med svejseværket på bagagebæreren på vej ud til kunderne udenfor byen. Først i 1956 at der blev råd til en bil.
Øget aktivitet og den første lærling
Den stigende aktivitet i smedeforretningen bevirkede at den første læresvend blev ansat i 1960. Poul Aagaard, der blev den første lærling, husker sin tid som god og alsidig hvor man fik lov til mange ting både på værkstedet og ude hos kunderne. Østbirk var under kraftig udvikling i 1960erne hvor byen også fik fjernvarme, hvilket betød stor efterspørgsel efter smede- og vvs-arbejde. Arbejdsdagene kunne være lange og aftenerne blev ofte taget i brug for at kunne betjene smedevirksomhedens stadigt større kundekreds, fx hos genboen Malermester Victor Bøtker og Vognmand Egon Pedersen på Ydingvej, hvor det hændte at der blev serveret et par stykker mad efter en lang arbejdsdag.
Administrativt arbejde og nyt værksted i Østbirk
På kontoret huserede Marie, der stod for det administrative arbejde, og hun blandede sig sjældent i arbejdet på værkstedet. Dog husker Poul Aagaard en episode hvor han fik skældud af Marie, fordi han eksperimenterede med at skulle lave en øloplukker ud af en 12/7 patron til et maskingevær, så den blev skudt af i skruestikken med et ordentligt brag.
Væksten betød at Vagn Andersen i starten af 1960erne byggede et nyt værksted som erstatning for de efterhånden noget bedagede faciliteter, og værkstedet eksisterede helt frem til 2005 hvor bygningen blev revet ned for at give plads til det nye torv foran kirken.
Smedeforretningen flytter ud af byen
Den stigende aktivitet i smedeforretningen krævede plads, og i midten af 1960erne opfordrede Børge Nørskov Pedersen, Sognefoged og medlem af Sognerådet, Vagn Andersen til at flytte sin voksende virksomhed ud af byen. Opfordringen bevirkede at Vagn Andersen i 1966 købte bygningerne til en nedlagt landbrugsejendom af Alfred Lundum (i dag Industrivej 23), og herfra fortsatte virksomheden med start den 3. februar 1966. Forholdet mellem Nørskov Pedersen og Vagn Andersen var for øvrigt godt, og da Nørskov Pedersens søn skulle have installeret varmeinstallation i sit hus i Viborg, var det Vagn og lærlingen Poul Aagaard der stod for det arbejde.
Fritidsliv
Gennem årene opbyggede Vagn Andersen med flid og dygtig en forretning med stor lokal kundekreds, og der har gennem årene været en del lærlinge og svende ansat. Der er ingen tvivl om at Vagn Andersen nød stor tillid i lokalbeholdningen hvor han var kendt for at være en ordholdende og samvittighedsfuld smedemester.
Selvom forretningen gennem årene blev stadig større var der også tid til at være aktiv i den sparsomme fritid. Marie var i mange år aktiv som spejderleder. Derudover var campinglivet en del af Marie og Vagn Andersens fritidsliv, og senere anskaffet de sig et sommerhus i Sønderby. For Vagns vedkommende blev Hjemmeværnet også en stor fritidsinteresse, specielt når der skulle skydes til måls. En lille skov blev købt, og på værkstedet fremstillede han en lille hytte så der var mulighed for at sidde indendørs i varmen fra en lille ovn som han naturligvis også selv havde fremstillet.
Forretningen i Østbirk afhændes
I 1980erne fik Vagn Andersen et sammenfald i ryggen der gjorde at han var nødt til at sige stop til den erhvervsaktive karriere, og i 1985 solgte han derfor virksomheden til Ole Christensen fra Vestbirk. Herefter flyttede Marie og Vagn Andersen til Juelsminde, hvor Vagn kunne nyde sin fascination for havet. Allerede inden pensioneringen havde han gået på aftenskole for at lære navigation, så alt var klar til at sommermånederne kunne tilbringes på havet i sejlbåden, en Junker 22, ofte på ture sammen med andre sejlere fra Juelsminde.
Som pensionist blev Marie og Vagn udset til at være barnepige når børn og børnebørn skulle på skiferie, men Vagn udnyttede situationen til egen fordel, og han fik lejlighed til at prøve sig selv af som alpin skiløber i både Østrig og Frankrig i fineste selvlærte stil - for skiskole det var ikke noget for Vagn.
Opskriften på et langt liv
Efter 32 erhvervsaktive år i Østbirk og 39 års otium i Juelsminde runder Vagn Andersen onsdag den 14. februar 100 år. Opskriften på et langt og godt liv har Vagn ikke et klart bud på udover at en god læge, dygtige sygeplejersker samt en god og omsorgsfuld hustru i hans tilfælde har været en god kombination. Den høje alder taget i betragtning klarer både Marie og Vagn Andersen sig godt i eget hus med en lille have. Vagn følger dagligt med i Horsens Folkeblad og Jyllands Posten, for som han siger ”jeg er jo nødt til at følge med”. Udover aviserne bruges der også meget tid på at læse bøger.
På lørdag fejres den 100-årige fødselar af børnene Ib og Dorte, børne- og oldebørn samt øvrige familie og venner – naturligvis i sejlklubbens lokaler på havnen i Juelsminde hvor Vagn i mange år havde sin daglige gang og passede klubhuset.
