Signe Jensen fortæller, at hun under krigen var ansat hos en købmand og skulle at give de tyske soldater de dårligste varer. Det havde de dog luret og drillede med det.
Der står altid blomster i Signe Jensens stuer. I dag fredag 20. oktober står der ekstra mange, for det er Signe Jensens 100-års fødselsdag. I dag er antal stuer reduceret til en, idet hun for et lille års tid siden flyttede ind på Birkebo i Østbirk. Ellers har hun gennem de 100 år boet enten på Stenkjær, i Horsens, i Såby og senest på Bøgevej i Østbirk.
Af Gudrun Andreasen
Signe Jensen er født på Stenkjær på storebrorens 12-års fødselsdag, og Signe har ofte efterfølgende fået fortalt, at broren den dag ikke fik en indpakket gave, men i stedet fået at vide, at han havde fået en endnu bedre gave, nemlig en lillesøster.
Skolegangen var i lilleskolen i Lundum. Ikke en tid, Signe husker med glæde.
Jeg fik skældud i skolen
”Lærerinden var så gal på mig hele tiden. Hvorfor vidste jeg ikke. I stedet var hun glad for min storesøster, og hun gav mig chokolade med hjem til hende. Jeg fik i stedet skældud, bl.a. da vi havde håndarbejde. Jeg havde fået hvidt garn med hjemmefra til at strikke med. Det var jo ikke så praktisk, og jeg blev hele tiden sendt ud og vaske hænder, for at garnet ikke blev beskidt”, fortæller Signe.
I dag bor 100-årige Signe Jensen på Birkebo i Østbirk og klarer sig fint med stok og rollator.
Pigen fra landet
Faren døde, da Signe var 10 år, og så flyttede moren med sine 3 børn til Stefansgade i Horsens, og her blev skolegangen bedre.
”Jeg var jo pigen fra landet med hjemmestrikkede sokker, men jeg husker ikke, at jeg nogensinde blev drillet med det”, siger Signe.
Tyskerne fik de dårlige varer
Efter endt skolegang kom hun i forretning i Horsens, først hos en bager, og senest i en kolonialhandel under krigen. Signe beklager, at hukommelsen svigter lidt, så hun husker ikke så meget fra krigsårene, dog at tyske soldater ofte var kunder hos købmanden, hvor hun arbejdede. Hun havde fået besked på, at tyskerne skulle have de dårligste varer, og det havde soldaterne luret, så de drillede lidt med, at Signe nu skulle huske at give dem de rigtige varer, og så øvede de sig i at sige farvel på dansk.
I fritiden gik Signe til gymnastik, og hun deltog på to af de store landsstævner, der dengang kun blev holdt hver 7. år, dog helt aflyst under krigen.
Læs mere om Signe Jensens 100 i Østbirk Avis i næste uge.
