Klumme

Jeg synes, det er på tide at få en vej i Østbirk, der bærer navnet Elsebe Krabbe. Og hvorfor nu det?

Hvor blev avispapiret af? - En komisk klumme om en ugebladsløs tilværelse.

Fra hyggelige digitale møder til et evigt nærværende spejlkabinet - et reflekterende dyk ned i sociale mediers indflydelse på vores liv.

Så gik den ikke længere. 337 år er der gået, siden biskop Hans Bagger i 1686 fik indført det, der dengang hed ”ekstraordinær almindelig bededag”, men nu er det slut.

Venstrehåndsarbejde er i udgangspunktet et negativt udtryk, men når nærværende avis’ redaktør var så uheldigt at brække højre håndled, så må arbejdet som kan udføres, betegnes som venstrehåndsarbejde! Heldigvis er der masser af hjælp til arbejdet fra flere sider, så du stadig kan læse din lokalavis.

Jeg har altid haft let til latter. Som barn, skulle min far bare kigge på mig, med det der blik, der sagde: ”Nu kommer jeg og kilder dig”, og så var jeg helt færdig. Han kunne få mig til at grine så meget, at jeg tissede i bukserne. Det er til at leve med, når man er barn. Men da jeg som genert teenager tissede i bukserne, foran ham jeg var stormende hemmelig forelsket i – ja da brød min verden sammen. Jeg undgik ham de næste mange uger. Jeg kunne ikke se ham i øjnene. Ydmygelsen var total.

En veninde efterlod en flaske champagne og dette citat, på mit dørtrin nytårsaften:

”Er vi på gaver i år?” var en af replikkerne i tv2 julekalender ”Juleønsket” leveret af den charmerende lillebror, der griber en hver mulighed for at indfange mulige gavegivere. For gaver er dejlige at modtage, og også at give, når modtager bliver glad.